8d24d3b59ecbb2f6dc78e98511026719-us1

Lukket for tilmelding


Vil du med næste gang, så skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Så lover vi at give besked.

Er udfordringer med struktur, impulshæmning og fleksibilitet en del af din hverdag?

Så er hjælpen her.


Lær at forstå og forbedre hjernens udfordringer

✔️ Forstå hjernens udfordringer og hvordan de påvirker opgaver i hverdagen

✔️ Oplev effekten af at vide hvordan du skaber de bedste rammer for de eksekutive funktioner

✔️ Få opskriften på hvordan du forbedrer de eksekutive funktioner

 
Jeg overvejede om et online kursus på kun ca. 2 timer ville være “spild af tid” og penge.
Dette blev gjort til skamme. Jeg er meget overrasket over, hvor meget information, teori, viden og fantastiske brugbare eksempler der når at komme med på 2 timer. Og jeg føler man har fået MEGET for pengene og at Kristina Carøe formidler på en inspirerende, overskuelig og brugbar måde.
— Ulla Serup Jensen, mor til dreng med autisme
 
 
Jeg vil anbefale kurset til sundheds- og socialfagligt personale, pædagogisk personale, lærere, forældre, pårørende, bedsteforældre.
Og sidst men ikke mindst til unge/voksne autister/mennesker med autisme, som led i selvforståelse og som led i et FÆLLES redskab med individets pårørende/pædagoger/bostøtte/arbejdsgiver.

Sidstnævnte metode kan give nye forståelser og et fælles sprog i forhold til at forstå faldgruber, og give rum til at anvende kompenserende og støttende strategier, i forhold til de eksekutive funktioner hos den enkelte.
— Vivian Groth Michelsen, specialpædagog og neuropædagog
 
 
 
Pludselig giver det mening, at vores søn reagerer og handler som han gør. Vi har fået et mere nuanceret syn på nogle af de meget svære kognitive udfordringer, som vores søn har.

Det betyder at vi kan begynde at tænke i nye støttestrategier (og redigere i nuværende), for at hjælpe ham bedre i dagligdagen og derved minimere hans stressniveau og uhensigtsmæssige adfærd.

Det vil sige øge hans livskvalitet.
— Ulla Serup Jensen, mor til dreng med autisme, og fagperson
 
 

Onlinekursets opbygning

Kurset består af 6 moduler og en BONUS

MODUL 1: Overblik over kurset og hvem der har eksekutive udfordringer

MODUL 2: Hvad er eksekutive funktioner

MODUL 3: Derfor har de eksekutive funktioner så stor betydning i hverdagen

MODUL 4: Dette påvirker de eksekutive funktioner

MODUL 5: Sådan forbedrer du de eksekutive funktioner

MODUL 6: Sådan kompenserer du for de eksekutive udfordringer

BONUS: Den 30. november 2023 kl.18.30-19.15 er der LIVE Q&A, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål om eksekutive funktioner. Du skal helst have set de 6 online moduler på kurset inden LIVE Q&A, hvis du vil deltage i den. Kurset kan sagtens stå alene, hvis du ikke ønsker eller har mulighed for at deltage i LIVE Q&A. Af hensyn til GDPR bliver LIVE Q&A ikke optaget.


 

Vil du gerne blive klogere på eksekutive funktioner uden transporttid, parkering og et fyldt kursuslokale?

Så er det muligt nu.

Du kan tage onlinekurset fra din arbejdsplads eller hjemme fra sofaen i ro og mag med en god kop kaffe (eller the!) i hånden.

Kurset er åbent for tilmelding få gange om året. Det er åbent lige nu. Skynd dig at sikre dig din plads her

 
 
 

Eksempler på hvad eksekutive funktioner har betydning for

De eksekutive funktioner er grundlaget for alt hvad vi gør i hverdagen. Undersøgelser viser, at mennesker med autisme i alle aldre, har udfordringer med hjernens eksekutive funktioner, i forskellig grad. Vi har her samlet en række eksempler på, hvad de eksekutive funktioner har betydning for:



Hukommelse

Når de eksekutive funktioner er påvirket, påvirkes hukommelsen. Det betyder eksempelvis, at det kan være svært at huske en besked og at lære nye færdigheder.



Planlægning

Det kan give udfordringer med alt fra at finde tøj frem om morgenen, til at smøre sin madpakke eller planlægge transporten til sit praktiksted, hvis de eksekutive funktioner ikke fungerer optimalt.




Fleksibilitet

Når de eksekutive funktioner ikke giver mulighed for fleksibilitet, kan det betyde rigiditet eksempelvis i tankegang eller i deltagelse i aktiviteter samt udførsel af handlinger.



Skabe sammenhæng

Denne del har stor betydning for, hvorfor det kan være så vanskeligt at opleve mening og sammenhæng i aktiviteter og opgaver i hverdagslivet.



Løsning af opgaver

Udfordringer med de eksekutive funktioner kan give vanskeligheder ved alt fra at lave lektier til at rydde op eller bære sin tallerken ud fra bordet.




Problemløsning

Når de eksekutive funktioner er påvirket, kan det være vanskeligt at regne ud hvilke strategier man kan bruge til at løse både små og store udfordringer.




Håndtering af følelser

Da de eksekutive funktioner har betydning for, hvordan man er i stand til at håndtere sine følelser, kan udfordringer med de eksekutive funktioner betyde, at det kan være vanskeligt at fornemme og forstå sine egne følelser. Det kan også være vanskeligt at finde ud af, hvordan man skal reagere på dem.




Skift af opmærksomhed

Der kan eksempelvis være udfordringer med at skifte opmærksomheden fra at modtage en mundtlig besked, til derefter at skulle løse en opgave, når de eksekutive funktioner ikke har optimale betingelser.



Impulshæmning

De eksekutive funktioner har stor betydning for impulshæmning. Derfor kan man ofte komme til at gøre ting der virker uovervejede og som har utilsigtede konsekvenser, når de eksekutive funktioner er påvirket.

 
 


 

Praktisk om onlinekurset Autisme og Eksekutive funktioner

  • Når du har betalt, får du online adgang til kursusmaterialet med det samme. Praktiske informationer bliver sendt på mail. Du har adgang til materialet i to måneder.

  • Materialet består af 6 moduler som du ser på videoer online, samt en PDF med slides til download. Desuden er der en BONUS der består af en LIVE session med mulighed for at stille spørgsmål online.

  • Du skal helst have set de 6 online moduler af kurset inden LIVE Q&A 30. november 2023 kl.18.30-19.15, hvis du ønsker at deltage i den. Kurset kan sagtens stå alene, hvis du ikke ønsker eller har mulighed for at deltage i LIVE Q&A.

  • LIVE Q&A foregår via Zoom. Du får tilsendt link med adgang inden.

  • Underviser er Kristina Carøe.

  • Din investering i at lære at forstå og forbedre eksekutive funktioner er 595kr. (det svarer nærmest kun til hvad man bruger på transport og parkering til et fysisk kursus. Eller kun til cirka halvdelen én enkelt terapitime. Og jeg lover dig, at jeg har pakket endnu mere værdi til dig her).

  • Kurset er personligt og må ikke videregives til andre. Ligesom det er ulovligt at bruge hele eller dele af materialet i undervisningssammenhæng.

  • Det er muligt at betale via EAN, kontakt os hvis du ønsker det.

 
 

Formål

Formålet med kurset er at give kursusdeltagerne en større viden om og forståelse for, hvad de eksekutive funktioner er, hvorfor de har så stor betydning i hverdagslivet, og hvordan man kan arbejde med at forbedre betingelserne for de eksekutive funktioner.

På dette kursus vil du derfor få:

  • Viden om hjernens eksekutive funktioner

  • Viden om hvad vanskeligheder med eksekutive funktioner kan betyde i hverdagslivet

  • Viden om hvilke strategier man kan bruge for at kompensere for at håndtere de udfordringer, som påvirkede eksekutive funktioner medfører

  • Viden om hvordan man kan arbejde med at forbedre betingelserne for de eksekutive funktioner

 

Målgruppe

Dette kursus henvender sig til forældre, omsorgspersoner, plejeforældre, aflastningsfamilier, bedsteforældre, støttekontaktpersoner, søskende, psykologer, socialrådgivere, terapeuter, sagsbehandlere, lærere, skoleledere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, læger og sygeplejersker. Kurset henvender sig desuden til personer med autisme eller personer der i anden sammenhæng interesserer sig for autisme.


 
 
Kurset er godt til alle, både dem som er novicer indenfor området, men så sandelig også fantastisk til den erfarne omsorgsperson/fagperson, som ønsker “brush-up”. Jeg har et ben i begge lejre. Er mor til ung nonverbal søn med autisme, men jeg er også fagperson. Jeg anbefaler alle i vores og vores søns netværk, at købe dette kursus.
— Ulla Serup Jensen, mor til dreng med autisme og fagperson
 
 

Spørgsmål

Har du spørgsmål til kurset, er du meget velkommen til at skrive til os på kontakt@asensu.dk.

Kontakt os, hvis I ønsker pris for en gruppe. Vi kommer også gerne ud og holder kurset LIVE på din skole, i din forening eller på din arbejdsplads, se priser her eller kontakt os for at aftale nærmere.

 
8d24d3b59ecbb2f6dc78e98511026719-us1