Vi tager udgangspunkt i det hele menneske og mener, at mennesker har brug for en grundlæggende anerkendelse af hvem de er, uanset hvilke forudsætninger og udfordringer de har i livet.

 

Det hele menneske og dets omgivelser

Vi mener det er essentielt at se på det hele menneske og ikke kun se på eksempelvis et menneskes adfærd. I a sensu har vi en bio-psyko-social tilgang. Det betyder, at vi har stor viden om, hvordan en persons anatomiske, neurologiske, fysiologiske og motoriske betingelser påvirker personens psyke og adfærd. Denne viden anvender vi i en analyse af hvilke forudsætninger personen har for at trives og udvikle sig, indgå i sociale relationer og fællesskaber, være en del af en klasse, en arbejdsplads, en virksomhed osv. Vi inddrager derfor viden om det hele menneske i al vores arbejde.

Samtidig ser vi i a sensu altid mennesket som en del af dets sociale, fysiske og samfundsmæssige omgivelser. Vi ved at mennesker på godt og ondt bliver påvirket af de sociale omgivelser og sammenhænge det befinder sig i. Eksempelvis er det sjældent at dét at et barn eller en ung mistrives eller udviser vanskelig adfæd, udelukkende handler om det enkelte barn eller den unge alene. Ofte handler vanskelig adfærd og mistrivsel om uundgåelige reaktioner på et miljø, der presser barnet lidt rigeligt i forhold til de tilgængelige ressourcer. Vi arbejder i a sensu med at øge de tilgængelige ressourcer gennem strategier til øget handlekompetence, men vi ser også på, hvordan vi kan tilpasse omgivelser og krav.

I a sensu anskuer individets arbejdsmæssige, skolemæssige situation som en del af det der påvirker mennesket. Hvadenten vi arbejder med det enkelte individ eller med grupper eller organisationer, ser vi altid på hvordan omgivelserne påvirker individ eller gruppe, og omvendt. Vi ser dermed også på hvordan vi kan give redskaber eller justere i omgivelserne og de krav der stilles, så der kan skabes trivsel i hverdagslivet.

Vi anser mennesket som et aktivt væsen som har brug for at foretage sig noget meningsfuldt i sin dagligdag. Vi ved at mennesker har brug for at bidrage i såvel de nære omgivelser som i samfundet. Mennesker har brug for at engagere sig i noget der skaber meningsfuldhed i hverdagslivet, hvadenten det er i skole eller i arbejdssammenhæng. Derfor véd vi det er så vigtigt at bidrage til at det bliver muligt.

 

Anerkendelse

Alle har brug for anerkendelse på mange forskellige niveauer, for at kunne skabe en positiv selvopfattelse.

Vi har som mennesker brug for anerkendelse af familie og venner, anerkendelse fra det samfund man er en ligeværdig del af og anerkendelse fra de professionelle man er i kontakt med. Der ligger en anerkendelse i, at kunne bidrage positivt med sine evner og ressoucer til et fælles mål og derigennem føle sig som en værdsat del af fællesskabet. Derfor har vi i a sensu skarpt fokus på at understøtte mennesker i at få mulighed for at udfolde og styrke ressourcer, hvadenten det er i skolelivet, arbejdslivet eller fritidsaktiviteter.

Hvis man omvendt som menneske oplever en grundlæggende underkendelse af den man er, vil det virke nedbrydende for selvværdet. Manglende anerkendelse kan have alvorlige såvel psykiske som sociale virkninger og resultere i, at individet mister tillid til sig selv og til omverdenen.

I a sensu er anerkendelse et helt grundlæggende udgangspunkt for al vores arbejde med mennesker.

 

Børneperspektivet

Ifølge FN´s børnekonvention har alle børn ret til at blive hørt. I a sensu tillægger vi ligeledes børns mening stor værdi. Vi mener, at det er vigtigt at børn og unge bliver hørt, da børns meninger og forståelser er lige så meget værd som vores. Børn besidder det man kan kalde førstehåndskendskab til deres egne oplevelser og deres eget liv. 

Vi ved, at en anerkendende inddragelse af børnenes oplevelser, synspunkter og bekymringer er helt afgørende for, hvorvidt en pædagogisk, psykologisk og social indsats kan gøre en positiv forskel i børnenes liv.

Børn og unge er eksperter i deres eget liv, også selvom de nogle gange kan have brug for redskaber til at håndtere forskellige situationer, konflikter, udfordringer mv.

 

Coorporate social responsibility (CSR)

Corporate Social Responsibility er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter. En dansk betegnelse for begrebet er virksomhedens samfundsansvar.  

Virksomheder viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved blandt andet at håndtere sociale og etiske udfordringer.

Et eksempel på en social og etisk udfordring er, at mennesker med psykisk sårbarhed, kan have vanskeligt ved at blive en del af arbejdsmarkedet. At forbedre sociale forhold og skabe en ligeværdig plads på arbejdsmarkedet for mennesker med psykisk sårbarhed, kan altså være en del af en virksomheds CSR arbejde.

En del af CSR arbejdet kan ligeledes bestå i at have fokus på at overholde arbejdstager rettighederne. Handicapkonventionen stiller krav om at arbejdsmarkedet gøres inkluderende for mennesker med handicap herunder psykisk sårbarhed. En del af arbejdstager rettighederne overholdes altså ved at skabe en inkluderende arbejdsplads for mennesker med psykisk sårbarhed.

I a sensu ser vi en stor værdi i at medvirke til at forbedre medarbejderforhold og arbejdsmiljø internt i virksomheden. Gennem rådgivning og vejledning, øget viden og facilitering af forandringsprocesser, fremmes inklusion og ligeværd. 

 

Relationer og fællesskaber

For os er det afgørende, at mennesker har mulighed for at indgå ligeværdigt i såvel relationer som fællesskaber.

For os handler positive relationer om nærvær, positivt samvær, en god og tryg stemning. Omvendt véd vi, at uenigheder, kompromisser og konflikter er en del af alle sunde relationer. Af og til har man brug for hjælp til, hvordan man kan håndtere og forstå disse konflikter. Det er noget af det vi kan hjælpe med.

Vi ser samtidig der er forskel på dybe og flygtige relationer. Forskning viser, at det moderne samfund har en tendens til især at understøtte de flygtige relationer med social fremmedgørelse til følge. Det vil sige fordi vi som mennesker i det moderne liv udsættes for et hav af sociale kontakter i løbet af kort tid, endda i løbet af blot en dag, har vi en naturlig tendens til at

Tendenser som konstant skiftende teams eller gruppekonstellationer og dermed skiftende gruppedynamikker understøtter flygtige relationer. I flygtige relationer som disse har man har brug for at ”være på” og ”sælge sig selv” hver gang man skal indgå i nye konstellationer. Det skaber desværre vanskelige vilkår for børn, unge og voksne, der er psykisk sårbare, eller som blot ikke er så ekstroverte, som mange strukturer i vores institutioner, på arbejdspladser og i vores samfund i dag kræver. Det gælder helt fra vuggestue og børnehavetiden, hvor der er samlet mange børn i store institutioner på relativt få kvadratmeter til åbne kontorlandskaber med konstant eksponering.

Derfor anlægger vi, som en del af vores indsatser, et analytisk blik på hvilke strukturer mennesker er en del af. I institutionen, i skolen, i SFO´en, i arbejdslivet og i livet generelt. Det ligger os meget på sinde at være repræsentanter og fortalere for de dybe og nære relationer, da forskning viser, at disse har stor betydning for et menneskes selvopfattelse og generelle trivsel, og da vi ved at det ofte er netop denne type relationer, der nærer og skaber anerkendelse for mennesker med særlige behov.

 

Fællesskaber handler om at føle sig som en del af noget større. Føle sig værdifuld som den man er. Fællesskab handler om at deltage som den man er, med det man kan, i det omfang man kan. Det handler om måden man møder hinanden. Om respekt og ligeværd og at man tillægger hinanden betydning. Fællesskab handler om anerkendelse af forskellige behov og at man er opmærksom på hinanden.

Relationer og fællesskab er vigtigt for menneskers for grundlæggende selvforståelse og trivsel, derfor er det noget vi altid har fokus på i vores arbejde og som vi har fokus på at understøtte.